logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Scherfigsvej 15, 2. th, 2100 København Ø

Solgt via køberkartotek og dette før fremvisning. Vi har ventende købere til alle typer nyere lejligheder I og nord for København.

Heldigvis også nye lejligheder på vej - Kontakt os for mere info og/eller en vurdering på mail info@kco.dk eller telefon 39616162

Skøn lejlighed, elevator, 2 altaner,, dejligste udsigt med kig til Øresund. Postnr. kunne være 2900. Mulighed for egen parkering. Hund er tilladt. 

I Scherfigs Have bor du i en moderne og arkitektonisk markant ejendom, hvor natur, lys og byliv smelter sammen i en sjælden kombination. Her får du roen fra et grønt villakvarter samtidig med, at Øresund, strandpromenaden, Hellerup og Nordhavn ligger lige rundt om hjørnet. Lejligheden er beliggende på 2. sal med elevator og byder på hele 2 altaner, hvor særligt den store sydvendte altan bliver et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret. Herfra er der et skønt kig over de grønne fællesområder samt et flot mæglerkig mod Øresund og villakvarteret som nærmeste nabo mod syd. Boligen fremstår fuldstændig indflytningsklar, lys, stilren og yderst veldisponeret med store vinduespartier, god loftshøjde og en gennemført materialevalg, der understreger den moderne boligoplevelse. Hjertet i hjemmet er det store køkken-/alrum med plads til både spisebord og sofaarrangement – et åbent og indbydende rum skabt til både hverdagsliv og gæster. I forlængelse heraf ligger endnu en skøn stue, som nemt kan opdeles igen, hvis behovet er 2 regulære værelser. Fra alrummet er der direkte udgang til den sydvendte altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen med udsigt til de grønne omgivelser og Svanemøllens mondæne kvarter i baggrunden. Badeværelset er lyst og elegant indrettet med separat bruseniche, dobbelthåndvask og integreret vaskesøjle – en løsning der kombinerer komfort og funktionalitet på bedste vis. Overalt fremstår lejligheden indflytningsklar med smukke gulve, rolige farver og en behagelig atmosfære. Naturligvis gulvvarme i hele boligen. Ejendommen er tegnet af Arkitekterne Architects og opført i 2018/2020 med fokus på kvalitet, æstetik og holdbare løsninger. De mørke teglfacader, de åbne uderum og de grønne haver skaber en eksklusiv og harmonisk ramme om hverdagen. Stierne leder direkte mod vandet og strandpromenaden, mens både Waterfront, Hellerups caféer og City nås hurtigt på cykel. Herudover er der mulighed for privat parkering i ejendommens parkeringskælder, ligesom hund er tilladt – en sjælden kombination i et område som dette. Der medfølger også et praktisk depotrum i kælderen. Alt i alt en moderne og indflytningsklar lejlighed med lys, luft, grønne omgivelser og en beliggenhed, der forener det bedste fra byen og naturen.

Tak fordi du kiggede med på en af vores boliger. Har du spørgsmål, ønsker en fremvisning eller vil skrives op i vores køberkartotek, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Overvejer du selv at sælge bolig, kommer vi gerne forbi til en uforpligtende salgsvurdering med ærlig rådgivning og vores Solgt eller Gratis-koncept.


Ring til os på 3961 6162 eller skriv på info@kco.dk

Fandt du ikke hvad du søgte...?
Skriv dig op i vores køberkartotek, og kom forrest i køen til nye spændende boliger.