logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus - Søndag 10. maj 09.30 - 09.55
Tonysvej 3, 2920 Charlottenlund
Sjældent udbudt villa på stille villavej i Charlottenlund – samme familie i næsten 50 år og fyldt med sjæl og historie - En bolig med mange muligheder.

KAN FØRST BESIGTIGES SØNDAG DEN 10. MAJ VED ÅBENT HUS KL. 11.30–11.55.

Man får kun én chance og rigtig mange håber, at den falder på dem. På en stille villavej i hjertet af Charlottenlund ligger et hus, som kun ganske få nogensinde har haft nøglerne til. En ejendom, der ikke har været handlet i næsten 50 år – og som stadig bærer sin historie med en sjælden varme og autenticitet. I dette skønne hjem hænger stadig den originale salgsannonce fra dengang, huset sidst blev købt. Her blev boligen beskrevet som et “hyggeligt, ældre, moderniseret hus” med “hyggelige detaljer”. Lidt – men ikke meget – har forandret sig siden da, og følelsen er stadig den samme. Det er et hus med masser af sjæl og mange muligheder. Allerede ved ankomsten mærkes den særlige stemning. De klassiske sprossevinduer, den smukke og charmerende gule facade med skodder samt det røde tegltag skaber et næsten eventyrligt udtryk, som man kender det fra Skagen. Indenfor fortsætter fortællingen med originale detaljer, stukrosetter, fyldningsdøre, messinggreb og smukke trægulve, som gennem generationer er blevet slidt. Boligen rummer mange fine detaljer, og noget af det smukkeste er den store opholds-/tv-/spisestue – et lyst opholdsrum med en rolig og varm atmosfære – samt den flotte hall med elegant trappe til 1. salen. Her findes også gæstetoilet og garderobe. Derudover byder boligen på en ekstra stue eller et kontor/værelse med udgang til den sydvendte have og terrasse. Godt arbejdskøkken med spiseplads samt praktisk bryggers med egen indgang. Den karakterfulde trappe forbinder husets etager på fineste vis. Fra 1. salen er der kig til grønne omgivelser og udgang til en stor balkon/tagterrasse, hvor solen og stilheden kan nydes ugeneret. De to værelser her er ekstra store. På 2. salen findes yderligere to gode værelser samt en meget hyggelig stemning.

Her får man ikke blot et hus, men en ejendom med historie, personlighed og et sjældent nærvær. Samtidig rummer boligen et stort potentiale for den næste ejer, hvad enten drømmen er at bevare den klassiske charme, modernisere nænsomt eller skabe sit eget familiehjem for de næste mange årtier. Beliggenheden er blandt områdets mest attraktive – fredeligt placeret på en stille villavej og samtidig tæt på skoler, indkøb, station, skov og kyst. En sjælden mulighed for at overtage et hjem, som gennem næsten et halvt århundrede har været elsket og bevaret – og som nu er klar til at skrive næste kapitel.

Tak fordi du kiggede med på en af vores boliger. Har du spørgsmål, ønsker en fremvisning eller vil skrives op i vores køberkartotek, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Overvejer du selv at sælge bolig, kommer vi gerne forbi til en uforpligtende salgsvurdering med ærlig rådgivning og vores Solgt eller Gratis-koncept.

Ring til os på 3961 6162 eller skriv på info@kco.dk




Økonomi
Pris
13.750.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.921 kr.
Fandt du ikke hvad du søgte...?
Skriv dig op i vores køberkartotek, og kom forrest i køen til nye spændende boliger.