Enighedsvej 5B, 1., 2920 Charlottenlund

Solgt på 14 dage til overbud. Vi havde 20 mulige købere forbi boligen, heraf 5 som ville købe boligen og af dem 3 som bød over udbudsprisen. Vi har derfor også fra denne bolig, mange ventende købere også til væsentlig dyrere villalejligheder.

Velkommen til en fantastisk vellykket og veldisponeret villalejlighed, der fremtræder betydeligt større end de officielt registrerede kvadratmeter. Ligger perfekt placeret i Charlottenlund. Adressen bliver ganske enkelt ikke bedre, hvis I drømmer om et eksklusivt nærmiljø med alle afskygninger af special- og delikatesseforretninger. Blandt boligens forcer kan nævnes: En perfekt udnyttet planløsning, attraktive bonusarealer, private udendørsoaser, stemningsfulde rum med smukke detaljer og et smagfuldt valg af materialer og farvetoner, der skaber sammenhæng på tværs af samtlige kvadratmeter. Lejligheden repræsenterer en skøn symfoni af historiens nostalgi og nutidens funktionalitet. Noget af det første der gør indtryk, er de fritlagte bjælker i de høje lofter, de smukke, buede vinduespartier og de store terrasser, der breder sig mod hhv. syd og nord. Dernæst er den imponerende hems med til at skabe en hel ekstra ”etage” i den i forvejen veludnyttede lejlighed. Man bydes velkommen i entréen, der fungerer som bindeled mellem det åbne køkken og den store stue. I køkkenet er der indrettet med et enkelt og stilrent valg af materialer, og solen skinner gavmildt gennem vinduet mod syd. Dernæst et flot og rummeligt badeværelse med lækre løsninger, vaskemaskine og et stort vinduesparti, der sikrer god, naturlig udluftning. I får desuden en indbydende stue med masser af lys og flot himmelkig via de mange skråvinduer samt tre gode værelser. På den måde er villalejligheden et ideelt match, uanset om I er børnefamilie, par eller solo med ønsket om god plads og flere, separate værelser.
Som supplement til de skønne terrasser er der også adgang til jeres egen have lige nedenfor ejendommen. Dertil er det værd at nævne, at man som ejer råder over en del af husets kælder og sidebygningen med flot bindingsværk, der rummer et væld af ekstra indretningsmuligheder. 15 minutter er alt, hvad I skal bruge for at nå til Indre By med bil eller offentlig transport. Nærheden til Charlottenlund Station gør det fantastisk nemt at komme med S-toget, og søndag morgen er det oplagt at hente croissanter fra tilløbsstykket, The Bread Station, der venter bare 100 meter fra adressen.

Book en fremvisning med det samme, hvis I søger en stor og stilren lejlighed med skøn stemning, sjældent gode udearealer og en eminent beliggenhed.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Enighedsvej.

Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderlige oplysninger, er Du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek. Hvis Du overvejer et salg af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis. Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk